Et mørkt eventyr
At sælge sin sjæl til djævelen er som at bygge et hus på sand
Vi lever i en tid, hvor alt hvad der var farligt skal fjernes eller ties ihjel. Statuer bliver revet ned, historien visket ud, og hvis du kommer til at sige noget, der bare lugter af, at nogen kan blive krænket, så bliver du aflyst, for at sige det på dansk. Hvad det så end betyder.
Men det er langt fra første gang. Historier, fabler, eventyr og myter er blevet og bliver hele tiden genskrevet og genfortalt til en ny generation. Hver gang fortyndet for at tilpasse sig flertallet.
Det er en trist og kedelig tendens.
En tendens dramatiker Sonja Ferdinand og instruktør Emil Rostrup til dels gør op med i forestillingen GRIMM.
Her bliver der kradset i overfalden, og de mange mørke sider i menneskets fortælling og vores behov for at holde styr på og opdrage andre, gennem skræmmende advarsler forklædt som folkeeventyr, kommer frem.
De to brødre Jacob og Wilhelm Grimm var sprogforskere i Tyskland, hvor de omkring år 1812 og frem, indsamlede og udgav over 200 fortællinger. Vi kender alle sammen Askepot, Tornerose, Den lille rødhætte, Rapunzel og Snehvide. Eller gør vi?
Disney har gjort sit for at gøre det spiseligt for børnene, men dengang da brødrene indsamlede fortællingerne, blev det kaldt Kinder- und Hausmärchen og var, selvom titlen ellers indikerer det, ikke ment til børn, men til et voksent publikum.
Lige som forestillingen på Revolver er det.
Fortællingerne var og er barske, voldsomme og grusomme, og nu giver forestillingen GRIMM eksempler på netop dette.
Lille øje, kig ud, vil du have en venlig grød?
Scenografien er en mølle, der konstant maler, medmindre folket tør stige af trædemøllen og tænke selv. Møllehjulet, eller nok mere møllevingerne, er lagt ned og sammen med kostumedesignet, der også er tænkt af Laura Løwe, vises der meget tydelige referencer tilbage til det folk, som oprindeligt fortalte historierne.
Hele scenografien, teksten, instruktionen og iscenesættelsen er som en stor legeplads, hvor børnene, her i skikkelse af de medvirkende, skal blære sig med, hvem der kan flest ordsprog og advarende fortællinger, mens de sidder der og bliver enige om, at så længe mølleren maler, så er alt godt. Selv om det i undertonen lyder lidt som om, at de ikke selv helt køber ind på dem præmis.
Symbolikken er stor og publikum må selv gå derfra med deres fortolkning. Det er forfriskende, men også en fast del af Emil Rostrups univers og scenekunst.
Hvad vil du med mine ben, når du ikke har nogen fødder?
De tre skuespillere er et perfekt match. De komplementerer hinanden godt og er alle med på, at det ikke gør noget, hvis enkelte detaljer i udførslen bevidst ligger sig på kanten af og dyrker den dårlige smag med vilje. Det samme gælder den valgte tekstfond, der bliver vist på skærmen bagved, sammen med de forbi farende skyer, der meget tydeligt mere ligner vatklumper end skyer.
Hele forestillingen har et tempo, der gør, at man sjældent taber fokus, men der er dog et enkelt tilfælde, hvor der, mellem kapitel 2. og kapitel 3., bliver dvælet for længe i et musikalsk nummer. Det er sikkert nødvendigt, men gør, at publikum bliver rastløse. Det er ærgerligt, da resten af de ca. 75 minutter har en fremdrift, der holder sit publikum fast uden mulighed for at tabe koncentrationen.
GRIMM giver et lille smil på læben, selv om indholdet er hård kost, og det er forestillingens helt store styrke.
Én ting er, hvad jeg fik ud af forestillingen, hvad jeg tolkede og så, men jeg er også ganske sikker på, at min sidemand tolkede og så noget andet. Sådan kan vi blive ved og ved, og det i sig selv er god kunst.
GRIMM spiller fra 25. januar til 02. marts 2024. På REVOLVER
Varigheden 75. minutter. uden pause.
Medvirkende: Anton Hjejle, Mathilde Arcel, Freja Klint Sandberg. Instruktør: Emil Rostrup. Dramatiker: Sonja Ferdinand. Scenograf og kostumedesigner: Laura Løwe. Komponist og lyddesigner: Emil Assing Høyer. Lysdesigner: Mathilde Niemann Hyttel. Lyddesigner og afvikler: Jonas Krogh. Videodesigner: Signe Dige. Instruktørassistent: Lærke Bregnes: Produktionschef: Svend M. Holst. Produktionsleder: Frederik Kyhn. Forestillingsleder: Freja Forsman & Marie Skjerning. Scenemester: Rasmus Rahbek. Belysningsmester: Peter Lorichs. Tonemester: Anders Munch Amdisen. Skræddersalsleder: Kristina Widriksen. Frisør & makeupartist: Louise Weiland. Teaterteknikere: Karl Sørensen & Morten Riis. Teknikerlærling: Majiid Salim. Scenebygger: Theis Witzel. Rekvisitør: Amalie Westh. Vedligeholder: Lise Hansen. Skrædder: Emmaly Svane Beetson & Kathrine Åbom Hansen. Konsulent: Anna Balslev. Forestillingsfotos: Sara Galbiati.
