En mand kommer hjem

Vidunderbarnet Daniel Daréus bliver mobbet, så hans mor flytter fra den lille by for at give Daniel de muligheder, hans talent har brug for.

Barnet bliver voksent og er nu international berømt dirigent, med en fyldt kalender de næste otte år. Men presset er for stort, og Daniel falder om. Hjertet kan ikke mere. Lige meget hvem han er, så giver hjertet snart op.

Daniel efterlader scenelyset og rejser tilbage til den lille barndomsby, hvorfor ved han ikke, og vi får heller aldrig svaret, men her har han tænkt sig at dø i fred.

Der går ikke længe, før byen tvinger sig adgang til Daniels liv, og han må erkende, at måske er han et geni, når det kommer til musik, men når det kommer til menneskelig adfærd, er han tonedøv.

Han bliver dog rørt over kirkekoret. Ikke over deres talent, men deres oprigtige glæde. Her er der et sprog, de kan tale sammen.

En lille by på den store Opera
På mange fronter står det banale persongalleri i kø, sammen med den forudsigelige handling, og i en svensk film gør det ikke så meget. Svenskerne er verdensmestre i at få det ordinære til at blive det finurlige, men på scenen i Operaen skærer det lidt i det dramaturgiske hjerte.

Der kommer ikke nogen overraskelser, modstanden kommer fra de ventede sider, det samme gør kærligheden, smerten og slutningen.

MEN publikum får det, de har købt billet til.

De får en oprigtig hjertevarm fortælling om, at det aldrig er for sent. De får Maria Lucia, der synger Gabriellas sang, som fungerer fint på dansk. De får forsikringen om, at vi som mennesker kommer længst med humanismen og fællesskabet. Vi kan spejle os i de netop banale karakterer, for de er os, og vi er dem på godt og ondt.

Carsten Svendsen og Sicilia Gadborg klæder hinanden. De formår at få os til at tro på deres kærlighed. Cecilie Stenspil formår at vise den transformation byen gennemgår, så salen kan mærke vigtigheden og frigørelsen, Jesper Lundgaard og Nicoline Siff Møller menneskeliggør modstanden og frygten for forandring, men helt farligt bliver det aldrig.

Det klarer Kristian Rossen, som virkelig spiller den usympatiske knudemand, der for længst er uden for rækkevidde.

Alle mand på dæk
Verdens ældste orkester, Det Kongelige Kapel, har haft besøg af Malmø Opera, som opsatte musicalen sidste år. Dirigent Lars Kvensler mestrer opgaven og får sammen med Lindevang Kirkes rytmiske kor, Vocalicious, hævet Som i himlen op på det niveau, en forestilling i Operaen skal have. De medvirkende gør hvad de kan, med de, til tider, lidt kødløse karakterer, og selv om forestillingen har en varighed på 2 timer og 45 minutter, med pause, er der flere fra persongalleriet, som jeg ikke aner hvem er. Der skal prioriteres, og det efterlader skuespillere som Thor Vestergaard, for bare at nævne én, på grænsen til en statistrolle. Det er ærgerligt.

Der bliver sunget på dansk, og der er uden tvivl blevet gjort, hvad man kunne, for at få det til at lyde så naturligt som det nu er muligt. Det er delvist lykkedes, og kun enkelte steder må man ned og holde fast i armlænet.

Scenografien, sammen med Det Kongelige Kapel, har krævet sin ofre. De første syv rækker i salen har måttet lade livet for at give plads til den visuelle fremstilling af den lille by. Men de ellers mange skuespillere drukner lidt på den store scene, og intimiteten forsvinder.

Til gengæld får vi korte glimt af orkesteret, og det er dejligt at se.

Du skal se Som i himlen, hvis du vil mindes om, hvad der er vigtigt i livet. Hvis du har brug for glæden ved kor og musik. Hele værktøjskassen er taget i brug, og hvis du har en forkærlighed for det svenske, og deres måde at ignorere det fine til fordel for det ægte, så er du i gode hænder.

Som i himlen spiller fra 18. november til 28. december 2023.
Operaen, Store Scene, Det Kongelige Teater
Varigheden er ca. 2. timer og 55. minutter. Inkl. pause.

Der synges på dansk med danske overtekster.

Medvirkende: Carsten Svendsen. Sicilia Gadborg Høegh. Maria Lucia Heiberg Rosenberg. Cecilie Stenspil. Jesper Lundgaard. Lars Arvad. Mathias Hartmann Niclasen. Nicoline Siff Møller. Kristian Rossen. Troels Malling. Det Kongelige Kapel. Vocalicious. Manuskript: Kay og Carin Pollak. Assisterende på manuskript: Edward af Sillén. Musik: Fredrik Kempe. Sangtekster: Carin Pollak og Fredrik Kempe. Originalinstruktør: Markus Virta. Originalproducenter: Vicky og Johan von der Lancken. Teaterforlag: Nordiska ApS Dirigent: Lars Kvensler. Iscenesættelse: Edward af Sillén. Genopsætningsinstruktør: Johanna Hybinette. Scenografi: Kim Witzel. Kostumedesign: Annsofi Österbergh Nyberg. Lysdesign: Mikael Kratt. Lyddesign: Jonas Peter Vest. Koreografi: Per Magnus Andersson. Oversætter: Mads Æbeløe Nielsen.