Identitetsmareridtet du heller ikke kan slippe væk fra i drømmene
“Hun græder mindeværdige tårer”
Sådan siger Nicolas Bro i rollen som kaninen, filurkatten og Alices guide, gennem drømmenes uforklarlige forsøg på at finde hoved og hale i tilværelsen.
Alice, som ellers nervøst øvede sig i et rim eller remse, er faldet i søvn. Her bliver hun mødt og konfronteret med de indtryk ungdommen i dag ellers så rigeligt bliver bombarderet med i de vågne timer. Nu er det bare, med drømmenes surrealisme og underbevidsthedens ubeslutsomhed tilsat som vigtigste ingredienser.
Forestillingen Alice på Betty Nansen har stadig en rammefortælling, der minder om forfatteren Lewis Carrolls bøger ”Alice i Eventyrland” og ”Bag spejlet”. Men dette eventyrland er blevet opdateret til 2023, og de mange referencer til TikTok-videoer, instagram posts og reality-tv står i kø for at tvangsfodre Alices skrøbelige sind, der stadig er under udvikling og ved at finde vej, i en tilværelse og i et samfund med konstant stigende krav til alt andet end det, der er vigtigt.
Hvem er du?
Forestillingens manifest er tvivlen på eget værd i et tempofyldt præstationssamfund, hvor du, uanset alder, efterhånden er blevet lullet eller lokket ind i et tankespind, hvor det er umuligt at vide med sikkerhed, om det du går og drømmer om, faktisk er DIN drøm. Om du ønsker at være som du er, eller om du er, som du er, for det siger din iPhone er det rigtige.
Freja Klint Sandberg har, i det valgte univers, skabt en perfekt repræsentation af figuren Alice, som hun ville være i dag. Med små sjove teenagerindskydelser, får hun salen til øjeblikkeligt at kunne identificere sig med portrættet af Alice og hendes reaktioner på de syrede konfrontationer og spørgsmål.
Et højdepunkt i forestillingen er, da Alice forsøger sig som deltager i et af de utallige talentprogrammer, hvor det er vigtigt at lyde som Amy Winehouse, Janis Joplin, Billie Eilish, eller en af de mange andre med øjeblikkeligt genkendelige klang. Bare du ikke lyder som dig selv.
Den scene ramte plet i målskiven og fortalte på få sekunder, hvad meget af forestillingen ellers ikke formåede at komme frem til.
Du skal bare løbe hurtigere end du kan. Det kan du sagtens
Forestillingen Alice er skabt som en del af en samlet proces kaldet BETTY UDVIKLER. Her udvikles forestillinger på tværs af kunstarterne over et længere stræk med workshopforløb og kollektive tanker. Det er en spændende måde at skabe på, men det har også sine synlige og mærkbare udfordringer, at hele holdet har bidraget til gryderetten.
Der er for mange kokke i køkkenet.
Der må og skal være én kaptajn på skibet, ellers bliver rejsen mod ét mål til rejsen mod for mange mål, og publikum ender med at drukne, i forsøget på at afkode de ellers så fine og finurlige intentioner.
Der er ingen tvivl om, at Alexandra Moltke Johansen og især Amanda Ginman har sorteret og valgt en masse fra, men den færdige forestilling føles stadig som en rejse uden mål eller værre endnu uden retning.
Nicolas Bro, Morten Brovn og Marie Dalsgaard viser alle flotte gennemarbejdede karakterer, men deres rolle i dramaturgien er ofte overladt til publikums gætterier. Det gør jo ikke noget. Abstrakt kunst behøver ikke forklaring, men når man oven i det også bliver præsenteret for fysiske tolkninger i form af tre avatarer, spillet af Linn Fletcher, Matthew Rawcliffe og Dorotea Saykaly, så koger gryderetten til tider over, og hysteriet tager overhånd i for lange perioder.
Der er flotte og tankevækkende scener i forestillingen Alice. Der er upåklagelige præstationer hele vejen rundt, men alligevel fader forestillingen ud i en evigheds feberdrøm, der har kastet en masse spørgsmål ud til et publikum, hvor de fleste af dem nok sad med de spørgsmål i forvejen og havde håbet på, at opsætningen i det mindste havde givet dem en retning at se i.
ALICE spiller fra 20. oktober til 23. november 2023. På Betty Nansen
Varigheden er ca. 1 time og 15 minutter. Der er ingen pause.
Medvirkende, Freja Klint Sandberg, Nicolas Bro, Morten Brovn, Marie Dalsgaard, Linn Fletcher, Matthew Rawcliffe, Dorotea Saykaly, Rasmus Juncker. Dramatisering: Alexandra Moltke Johansen, Amanda Ginman. Instruktion: Amanda Ginman. Koreografisk Instruktion: Sebastian Kloborg. Koreografi Skabt Sammen Med De Medvirkende. Scenografi: Steffen Aarfing. Kostumedesign: Petruska Miehe-Renard. Komponist: Rasmus Juncker. Lysdesign: Christian Alkjær. Dramaturg: Tanja Diers. Instruktørassistent: Emilie Beske.
