En guddommelig morsom musical
Halløj på Det Ny Teater
Julie Steincke står i centrum som Deloris Van Cartier. En mislykket sangerinde, der må flygte fra sin gangsterkæreste Curtis, der ønsker at slå hende ihjel, så hun ikke kan sladre, efter hun ved et uheld bliver vidne til et mord. Skæbnen vil, at Deloris, med hjælp fra politiet, bliver holdt skjult i et kloster, hvor de andre nonner kommer til at kende hende som Søster Mary Clarence.
Lyder det bekendt? Så er det nok, fordi du har set filmen Halløj i klostret fra 1993.
Dengang var det Whoopi Goldberg, der stod i centrum og gjorde filmen til en popkulturklassiker.
Pludselig blev der lyttet til My Guy (MyGod) og I will follow him som en naturlig del af pladesamlingen sammen med Guns N Roses og Snoop Dogg.
Det er i den kontekst, at musicalen Sister Act på Det Ny Teater løber ind i sin største forhindring.
Der er intet man kan nynne med på, for sange og tekster er ikke fra filmen, men komponeret specielt til musicalen. Alan Menken har skrevet musikken, og sangteksterne er skrevet af Glenn Slater. At disse tekster så yderligere er blevet oversat til dansk, gør ikke forestillingen nogen tjenester. Misforstå mig nu ikke. De medvirkende på scenen giver alt, hvad de har i sig, det er magisk og overdådigt, når det enkelte nummer eller den enkelte scene står alene, men som samlet værk opleves tempoet som en smule usikkert og tvivlende på, hvilken fod det skal stå på.
Masser af guldkorn
Som tidligere nævnt er det Julie Steincke, der står i centrum, og det gør hun godt. Der er kommet stenbroenaccent på Deloris, og især i anden akt får Julie lov at vise mere af følelsesregistret, som er til stor gevinst for forestillingen.
Det er et smart valg at lade Marianne Mortensen spille Abbedissen. En karakter, der repræsenterer modstanden og frygten for forandring. En svær nonnedragt og rolle at tage på efter Maggie Smith, men Marianne Mortensen har format, viser styrke og masser af komisk timing.
Jeg kunne godt have tænkt mig, at Søster Mary Patrick havde fået lidt mere tid på scenen, for Anne Herdorf brillere og er fantastisk morsom som den eventyrlystne nonne.
Pia Rosenbaum kommer med de små skarpe hurtige bemærkninger, Mira Balloli får lov at bidrage med aftenens største sangoplevelse, og det siger ikke så lidt, for Sister Act er fyldt med talent på scenen. De tre håndlangere Max-Emil Nissen, Oliver Poulin og Morten Adelhardt Kristensen kommer, på trods af en virkelig dårlig hårdag, med forestillingens sjoveste optræden, da de skal fortælle, hvordan man forfører en kvinde.
Jeg kunne sagtens nævne flere navne, for alle leverer på højeste niveau.
Det er netop også derfor så ærgerligt, at alle spillekortene ikke kan få korthuset til at stå uden at helheden vakler.
Den føromtalte dårlige hårdag skyldes parykkerne, da man har flyttet handlingen fra halvfemserne, til halvfjerdserne. Det er unødvendigt og bidrager ikke med særlig meget andet end påklædningen. Men Sister Act virker som en samlet pakkeløsning man, som producent, kan købe, og ikke kun rettighederne til manuskriptet. Det er alt eller intet.
Heldigvis er man rigtig godt underholdt, så mon ikke pengene er godt givet ud. Både for Det Ny Teater og for publikum.
Det er storslået at være i Guds hus
Her mener jeg ikke Det Ny Teater, selvom jeg hver eneste gang bliver målløs over, hvor smukt et teater det er. Der er en grund til, at The Phantom of the Opera blev opført på den scene.
Scenografien er de første minutter en smule klaustrofobisk, men da vi bliver præsenteret for klostret og kulissernes mange muligheder for at versionere diverse rum i det kloster, bliver vi vidne til den ene genistreg efter den anden.
Hvis du har brug for en bekymringsfri aften i vanvittigt godt selskab, højt humør og et glimt i øjet, så er Sister Act noget for dig.
Sister Act spiller fra 21. september til 26. november 2023. Det Ny Teater.
Varighed: 2 timer og 30 min. inkl. 20 min. pause.
Medvirkende: Julie Steincke, Al Agami, Marianne Mortensen, Tomas Ambt Kofod, Anne Herdorf, Mira Balloli, Pia Rosenbaum, Anna Gadborg, Mette Ladekarl, Henrik Lund, Max-Emil Nissen, Oliver Poulin, Morten Adelhardt Kristensen, Emilie Sanderhoff, Fie Alberte Damgaard-Lauritsen, Ensemble: Evalin Rosenberg, Niklas Frandsen, Paul James Rooney, Josephine Feit, Nikoline Harriet Breienholt, Elise Ruusunen, Nanna Rossen, Frederik Espenhain. Musik: Alan Menken. Sangtekster: Glenn Slater. Manuskript: Cheri Steinkellner, Bill Steinkellner. Yderligere tekster: Douglas Carter Beane. Iscenesættelse og koreografi: Lee Proud. Scenografi: Simon Wells. Lysdesign: David Howe. Oversættelse: Kenneth Thordal.
