En af de bedre Disney remakes
Meget er sagt og skrevet om Disneys live-action remakes af deres egne succesfulde tegnefilm, som efterhånden har nogle år på bagen. Den oprindelige Den lille havfrue udkom trods alt for over 30 år siden, men man har aldrig rigtig nået at savne tegnefilmene, fordi de har altid været tilgængelige og eksisteret i folks bevidsthed lige siden. Ser man dog bort fra de åbenlyse økonomiske incitamenter, er der i hvert fald en kreativ øvelse, som disse genskabelser giver plads til, og det er tid. Tid til at folde historien ud over mere end halvanden time, til at komme i dybden med karaktererne og ikke mindst tid til at nuancere elementer, som af den ene eller anden årsag var meget ukompliceret for 30 år siden.
© Disney
Giver plads til karaktererne
Og til at starte med, er tiden godt givet ud i 2023-udgaven af Den lille havfrue. Vi får virkelig lov til at lære Ariel og prins Eric at kende, før de møder hinanden, ligesom deres lynromance får lov til at ånde en lille smule mere, før den uundgåelige konklusion. Sangene bliver også sunget for fuld udblæsning, uden at være gennemfiltreret af autotune, og fabeldyrene bestående af Sebastian og co. får ikke bare mere skærmtid, men har også fået lov til at beholde nogle af deres tegnefilmsudtryk, så det ikke bare er udtryksløse, fotorealistiske dyr, der taler.
De her ting lyder måske ikke af så meget, med det er bemærkelsesværdigt, fordi de helt grundlæggende elementer har sjældent fungeret i de foregående genskabelser.
© Disney
Lider stadig af de samme problemer
Men selvom der faktisk er tegn på, at producenterne af denne Disney remake har forsøgt at løse nogle af de gentagende problemer, så er det ikke alt sammen vellykket.
Det føles lidt forkert af fremhæve med tanke på, hvor overarbejde animatorer er i filmindustrien, men nogen ser flot film er det ikke. Farverne er tværet ud, så man næsten ikke kan se, at Ariel er rødhåret, de fleste scener under havet foregår i mørke, som for at skjule, hvor lidt tid animatorerne har haft til at gøre deres arbejde færdig, og Melissa McCarthy som Ursula ligner mere noget fra en billig teaterforestilling, end en dyr hollywoodproduktion. Forhastet fremstår også konklusionen. Hvor meget af den forlængede spilletid er godt givet ud forinden, så er det forunderligt, hvor hurtigt det store klimaks bliver forløst. Man når knap at se sig om, førend det hele er kulmineret, overstået og afrundet.
De to unge skuespillere Halle Bailey og Jonah Hauer-King som henholdsvis Ariel og Eric, er til gengæld meget bedårende sammen, på den der klassiske, ufarlige, familievenlige disney-måde, hvor de begge er svigermors drøm. Filmskaberne har også gjort hvad de kunne, for at gøre filmen mere moderne, med et etnisk blandet ensemble, lidt mere karakterarbejde og justeringer af sangteksterne. Det er ikke stor filmkunst, men set i lyset af de foregående Disney remakes, der ofte har været middelmådige eller det, der er værre, så er den her genskabelse ikke så ringe endda.
Den lille havfrue i 2023 kommer nok ikke til at slå originalen af tronen for nogen, men helt ringe er den heller ikke. Filmen skammer sig ikke over at være en live-action tegnefilm, og Halle Bailey og Jonah Hauer-King har god kemi, så det føles troværdigt, at de bliver forelsket i hinanden, ligesom sangene stadig hænger ved efter rulleteksterne.
