Hygge for hele familien

Det umage makkerpar, den musikalske og temperamentsfulde bjørn, Ernest, og den følsomme og eventyrlystne mus, Celestine, er tilbage. De er hinandens modsætninger, men har efter den oscarnominerede etter fra 2012, fundet en dagligdag og rutine, der fungerer for dem – og så alligevel ikke. For da Celestine kommer til at ødelægge Ernests Stradivarius violin, bliver de tvunget ud på en rejse til Ernests hjemland, Vrøvlistan, som er det eneste sted, hvor den kan repareres. Tingene er dog ikke, som de ser ud i det fremmede land, og med tiden finder vi også ud af, hvorfor Ernest valgte at rejse væk for flere år siden.

© Scanbox

Endnu et eventyr
Man siger, at toeren altid er den sværeste, og den kliché gør sig i høj grad gældende for denne historie om bjørnen og musen. Fordi hvordan kan man følge op på dannelsesrejsen og mødet mellem de to skæve eksistenser, hvis fortælling ovenikøbet var så gennemført og afrundet fortalt. Svaret har været at tage os med på en rejse, der lige så vel kunne være film nummer to som nummer 42. Filmskaberne antager, at vi allerede har et kendskab til filmens univers og karakterer, og hopper direkte ned i den seneste konflikt, der leder til et omkalfatrende eventyr.

Filmkunsten bliver måske ikke genopfundet, men mindre kan også gøre det. For ganske vidst er historien genkendelig og enkel i al sin børnevenlige pragt, men det er de elskværdige karakterer og den fortryllende, akvarellignende tegnestil, der virkelig sætter skub i fantasien, ligeledes hjulpet på vej af den alstedsnærværende lydside, der bare gør en i godt humør.

Ernest & Celestine: Rejsen til Vrøvlistan når måske ikke de samme højder som forløberen, men en hyggelig biograftur for hele familien, det er den stadig. Der er masser af musikalitet, varme og en fængende tegnestil, alt sammen anført af et skævt makkerpar, som er lette at holde af, og gør det til en fornøjelse af følge dem på deres seneste eventyr.