Som en amerikansk film – på godt og ondt
Jeg tror, man skal vende blikket mod udlandet for at finde instruktør Fenar Ahmads inspiration til sine film Underverden og premiereaktuelle Underverden II. For hvor begge film er relativt atypiske for dansk film, så ligner de til gengæld noget, man har set før i f.eks. amerikanske drama- og actionfilm. Hvor den første film fulgte skabelonen indenfor hævner-genren, så er det denne gang det klassiske undercover-drama, man følger.
I filmen følger vi Dar Salim i rollen som Zaid, syv år efter handlingen fra Underverden, hvor han nedlagde den kriminelle underverden for at hævne sin dræbte bror. Han har været i fængsel lige siden, og prøver at holde sig ude af problemer, indtil han slipper ud og kan få kontakt til sin søn Noah. Pludselig dukker Birgitte Hjort Sørensen op som PET-agenten Helle, og hun lover ham hurtig prøveløsladelse, hvis han vil infiltrere en bande inde i fængslet, således, at han kan komme tæt på lederen af banden, når han bliver sluppet ud. Zaid accepterer og bliver igen involveret i den kriminelle underverden, mens han endnu engang forsøger at bekæmpe den – denne gang indefra.
Action af international kaliber
Filmens plot opfinder ikke den dybe tallerken, selvom plottet som tidligere nævnt ikke er typisk for dansk film, så er det bestemt ikke atypisk for film generelt, hvis man kigger internationalt på det. Mange af karaktererne er ret karikerede, og ligeså er dialogen. Især scenerne mellem Zaid og PET- agenten Helle virker ret opstillede, og noget som er taget direkte ud af en amerikansk metervare actionfilm. Samtidig er der ikke meget troværdighed over Zaids eftertænksomme lommefilosofi med ’dybe’ tanker om skak og origami. Mere troværdighed er der dog i de mere jordnære scener, hvor vi ser bandemedlemmerne sidde og joke med hinanden med naturlig dialog om åbning af is-butikker og favorit M&Ms – her rammer filmen en nerve, hvor man formår at se den menneskelige side af de ellers hårdkogte kriminelle karakterer.
Samtidig skal filmen have ros for den tekniske side. Underverden II er virkelig flot filmet, og den indeholder flere hæsblæsende actionscener, hvor man altså bare sjældent har set noget lignende i Danmark. Actionscenerne er af international kaliber, og det skal bestemt tolkes som den største ros!
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at Dar Salim lidt kopierede sin rolle fra Christoffer Boe serien Kriger, hvor han også gik undercover og infiltrerede en kriminel bande, dog får han denne gang tilføjet et lidt tykkere dramatisk lag, da vi følger ham forsøge at udvikle sit forhold til sønnen Noah. Og man må bare tage hatten af for Dar Salim, for der er ikke en finger at sætte på hans præstation – både i det følelsesladede drama og i det mere spændingsprægede drama. Ahmad lader ofte kameraet hvile på hans forpinte ansigt, og giver publikum mulighed for at føle alle hans følelser, uden at de bliver overforklaret.
Mod slut bliver plottet en smule forhastet, da filmen skal rundes af, men det tilgiver man – ligesom man også tilgiver, at filmen til tider virker karikeret, og handlingen som noget man har set før i amerikanske film, for man er underholdt hele vejen igennem, og actionscenerne er af så høj kvalitet, at de alene vil være værd at tage i biografen for. Samtidig er det en fornøjelse at se Dar Salim give den hele armen, så bedømmelsen ender på fire flotte stjerner.