Galt eller Genialt

Katarsis
Fra græsk katharsis ‘renselse’, oprindelig betegnelse for den sjælerensende virkning oldtidens klassiske tragedie skulle have ved at fremkalde frygt og medlidenhed hos tilskuerne.

Men hvad gør man, når skuespilleren selv ikke føler noget som helst. Kan forestillingen gennemføres ved teknik alene, eller må kunstneren blive kunsten for at kunne levere?

Tani Dibasey, som nogen måske genkender fra Netflix serien Ragnarok, står blandt publikum, og minder om alt andet end en, der har premiere om få minutter. Han er rolig, afslappet og ligner en, der måske burde sove et par timer. Teatrets tekniker lister hen til ham og hvisker, at det er nu, og uden at blinke flytter Tani sig ikke, men taler bare lidt højere, så alle kan høre det, og byder velkommen.

Med det samme finder de fremmødte ud af, at vi er en del af forestillingen, vi er en del af værket. Bare rolig, Tani tager slæbet og begiver sig ud på en rejse med speederen så meget trådt i bund, at foden går igennem og rammer asfalten, der suser forbi under ham og os. Men før jeg vidste af det, stod min sidemand med et kamera og fik instrukser på, hvordan hun skulle zoome lidt ud, mens en anden holdt kablet, og to andre var ved at hente et badekar ude i kulissen.

Alt sammen gjort, så alle føler sig velkommen set og hørt.

Det er muligt, at Tani, altså den Tani, der spillede Tani, ikke kunne føle noget som helst, men Tani ofrede sig for publikum og fremkaldte følelser i os andre. Hvilke følelser og hvorfor er op til den enkelte og skal opleves, før svaret indfinder sig. Katarsis så forbi Aveny-T.

Den glemte aftale
Som jeg skrev, da jeg lige havde set Ødipus Kitsch, som var første installation, som huskunstneren på Aveny-T, Emil Rostrup, præsenterede efter forestillingen TVÆRS, så insisteres der på, at muren mellem den fiktive karakter og det personlige menneske slår revner. En del af kunsten er at bruge elementer fra skuespillernes eget liv. Det er også tilfældet her, i en grad, hvor det private menneske sidder foran os, og jeg glemmer, aftalen alle forestillinger har med sit publikum. Det er ikke længere fiktion bygget på en tolkning af virkeligheden, det er virkeligheden.

Det er hudløst ærligt, og det gør ondt.

Indrømmelsen
Som anmelder gør jeg mig altid umage med at nulstille, inden jeg træder ind ad døren. Men derfor kan privatpersonen godt sidde på bagsædet og have sin egen mening, der ikke bliver skrevet ned. Indrømmet, så var jeg ikke særligt klar til en kunstinstallation eller kunstperformance forklædt som teaterforestilling, men nu sidder anmelderen og klasker privatpersonen lidt i nakken. Mange forestillinger vil komme og gå, men det her glemmer jeg aldrig. Tak for det.

Fuck Katharsis fra 01. marts til 11. marts 2023. På Aveny-T
Varighed 1 time uden pause.

Medvirkende: Tani Dibasey. Huskunstner og instruktør: Emil Rostrup. Instruktørassistent: Sara Sieben. Lyddesign og videoteknik: Kevin Eagle. Lysdesign: Jim Falck. Tonemester: Carl Emil Amundsen. Teknisk afvikler og forestillingsleder: Therese Nauta. Teknisk elev: Markus Loft. Producent: Aveny-T

Forestillingen er støttet af Frederiksberg Kommune, Den Danske Forskningsfond og Kulturministeriets Udviklingstilskud.