En forestilling om os
Vi kender dem alle sammen. Vi er dem alle sammen
Vi er i familie med dem, de er vores søskende, vores far, vores mor, vores bedsteforældre, kæreste, og de er der alle sammen, lige der på scenen i Folketeatret.
Forestillingen The Humans stiller et spejl op foran vores familie, og viser os alle vores adfærdsmønstre, væremåder, attituder og særheder.
Det er først langt inde i forestillingen, at det pludselig går op for mig, at jeg ikke længere selv identificerer mig som en af de unge i fortællingen, men, for det meste, som faderen spillet af Lars Brygmann, med alt hvad der følger med af stille forargelse, mistro og undren.
Da replikken ”Er det ikke underligt, at det skal koste så meget at leve?” lyder, må jeg pænt sidde og se min selvopfattelse rejse sig op og gå ind i en ny fase af mit liv.
Hvad har det med The Humans at gøre? Alt!
Alle replikker, alle tanker, handlinger og overvejelser udført på scenen, er en del af os selv, eller en vi kender. På lidt under to timer bliver vi konfronteret med og mindet om, hvor skrøbeligt det hele er. Vi griner heldigvis undervejs, for humoren er prioriteret, og timingen er som en perfekt programmeret rytmeboks for de mange skuespillere, der er på scenen samtidig.
Det ville blive en meget tung forestillingen, hvis vi ikke kunne tillade os at more os over de små og store tragedier, vi alle uundgåeligt skal igennem i dette liv.
MEN det skal også siges, at de øjeblikke, hvor alvoren sætter ind, er vi også med dem på scenen og investeret, for vi begynder meget hurtigt at holde af de her mennesker.
I en kælder sort som kul
Mor og far er rejst den lange vej fra hjemmet i provinsen til storbyen, hvor deres yngste datter og hendes kæreste netop er flyttet ind i en saneringsmoden kælderlejlighed. Den ældste datter kommer også på besøg, og har både taget sin kærestesorg og den demensramte bedstemor med i bilen. Det er thanksgiving, og der er meget andet end tak, der skal siges.
Scenografien er hele kælderlejligheden i to etager, og det er evigt fascinerende at se de seks skuespillere, fordelt i lejligheden, tale på kryds og tværs af hinanden.
New York på Nørregade
Der er dele af dramaturgiens opbygning, der gør, at man ikke kan lave en omskrivning, der havde gjort dem danske, og det er ærgerligt. Jeg har det i begyndelsen lidt svært med Lars Brygmann som American dad og den vidunderlige Ditte Hansen som den troende mor med de Irske rødder. Men som tidligere skrevet, så er mennesker ens, når bare vi ser med længe nok. Men jeg føler nu stadig, at den evige amerikanske kulturinvasion godt må holde sig lidt mere på afstand af teatrene. Den er så rigeligt repræsenteret alle andre steder.
Kim Bjarke har lavet en solid og troværdig oversættelse og iscenesættelse. Især de sidste 20 minutter overrasker og giver fornyet energi til en allerede vellykket forestilling.
The Humans spiller fra 9. februar til 19. marts 2023. På Store Scene. Folketeatret.
Varighed: 1 time 40 minutter uden pause.
Medvirkende: Ditte Hansen, Lars Brygmann, Marianne Høgsbro, Nanna Skaarup Voss, Paw Henriksen, Lucia Vinde Dirchsen og Sumiko Jensen. Manuskript: Stephen Karam. Oversættelse og iscenesættelse: Kim Bjarke. Scenografi og videodesign: Palle Steen Christensen. Lysdesign og -afvikling: Lars Schou Lyddesign og -afvikling: Steen Larsen. Fotograf: Gudmund Thai.
