En ungdomsfilm til den digitale generation

I det meste af mit liv, har ungdomsfilm talt til min generation fra 00’erne, hvor det store problem ikke bare var at finde sig selv, men også at passe ind i en tid, hvor det at være anderledes og mindre ”cool” ikke var særlig velanset. Dette generationsportræt var også præget af sentimentalitet som fællesnævner, men den tid er forbi. Nu er det blevet generation Z’ tur til at stå i rampelyset, og det er nogle helt andre ting, der lader til at være i fokus.

Væk er sentimentaliteten, ligesom problemerne med at passe ind, fordi er man kejtet eller nørdet, lader det ikke længere til at være en lige så stor barriere for at finde kærligheden. Dramaet og humoren finder man i stedet i en direkthed og vulgaritet og ikke mindst pinlighed, eller ”cringe” som det hedder i dag.

Der er tale om noget af et toneskift fra tidligere coming-of-age historier, da vi i Jomfruer fra rummet bliver introduceret til Gustav, der går i 3.g, som meget gerne vil miste sin mødom. Der er bare den twist, at han møder et rumvæsen på sin vej, der har til opgave at forplante sig med menneskene på jorden. Det lyder ikke ligefrem som fundamentet til den nye Romeo & Julie, men det har tydeligvis heller ikke været målet.

Der er én målgruppe
Det her er en film til de unge af de unge. Sjældent har jeg følt mig så meget på udebane, som det er tilfældet her. Der bliver gået målrettet efter filmens segment, og det bliver gjort ved at tale deres sprog og afbillede deres ungdomsproblemer, som de ser ud i dag, velvidende, at det også er ensbetydende med, at resten af de danske biografgængere over 20 år, nok ikke vil finde særlig meget af værdi.

Jeg er ikke længere nogen teenager, og derfor er det svært for mig at vurdere, om instruktør Peter Molde-Amelung og resten af filmholdet er lykkedes med deres mission om at lave en ungdomsfilm til generation Z. Der bliver i hvert fald ikke holdt igen med at vise, alt det pinlige ved at være ung og forvirret. Vi kommer, bogstaveligt talt, helt ind i soveværelset, og får fx lov til at se, hvor akavet sex er, når man er ung, og der er heller ikke grænser for, hvor meget man kan tale forbi hinanden.

Det er svært for mig at påstå, at Jomfruer fra rummet er en decideret god film, men forfærdelig er den heller ikke. Der er en klar og sammenhængende fortællestruktur. Venskabet mellem de to drenge, Buller og Gustav, er troværdigt for unge i gymnasiet, og jeg må tage hatten af for, at der bliver gået all-in på det unægtelig fjollede koncept med rumvæsner, fordi det fører trods alt til situationer, som man nok ikke ville se i mere traditionelle og konventionelle ungdomsfilm. Den store styrkeprøve er dog, om filmen kan nå sin målgruppe, fordi det er i hvert fald ikke mig – og det er også helt i orden.