Verdens første rockstjerne
Ingen kan umuligt bede om mere
Med opførelsen af Peter Shaffers fiktive fortælling, om Antonio Salieris jalousi og besættelse af det unge naturtalent Wolfgang Amadeus Mozart, åbner Det Kongelige Teater ikke døren, men sparker den op, til en eminent forestilling og gigantisk oplevelse.
Da det, efter næsten tre timer, er tid til at bukke og takke af, bliver der klappet, men publikum bliver siddende, til stor frustration for skuespilleren Søren Sætter-Lassen. Han har set med fra balkonen, for at opleve sin kollega, Henrik Koefoed, løfte opgaven, efter han selv spillede samme rolle for et par år siden. Men det, der kunne misforstås som manglende begejstring, fra et søvnigt publikum, der har fået nok teater for en aften, er i sandhed noget helt andet.
Vi er alle sammen stadig holdt fast i Gamle Scenens magiske favntag, og det er alt for tidligt og for hurtigt at bede os, om at indfinde os i den virkelige verden igen.
Stakåndet kommer salen dog på benene, og den fortjente hyldest og stående applaus skyller ind over de mange medvirkende, som alle har givet deres ypperste.
Foto: Camilla Winther
Når jalousi bliver alt opslugende
Det unge geni Mozart, som stadig befinder sig i den anale og barnlige fase, tænker ikke på titler eller hierarki. Han er i det hele taget lidt af en løs kanon på de bonede gulve. Men musikken han komponerer, fornægter sig ikke. Det er utvivlsomt noget af det bedste nogensinde skrevet. Dette ved hofkomponisten Antonio Salieri, som i stedet for at hjælpe musikken ud til folket, vælger at tro på, at gud håner ham, og derfor dedikerer han sit liv til at få verden til at glemme, at der nogensinde var en bjæffende hvalp ved navn Wolfgang Amadeus Mozart.
I Peter Shaffers billede er Amadeus som en rockstjerne, da rockstjerner stadig kunne slippe af sted med hvad som helst. Sex, fest og klaver ser ud til at være, hvad livet drejer sig om. Men Amadeus forstår ikke den verden han lever i, han bliver med rette misforstået og paranoid.
Foto: Camilla Winther
Alle mand på dæk
Musikerne fra Det Kongelige Kapel bliver aktivt brugt på scenen, så de i deres dobbeltrolle både er medvirkende i forestillingen, når historien kræver det, men for aftenens gæster, også er det levende bevis på, at musikken skrevet af denne rockstjerne kommer til at leve for evigt.
Først bliver jeg irriteret over, at Henrik Koefoed taler ind over disse fantastiske værker, som vi i løbet af aftenen bliver præsenteret for. Men det er selvfølgelig i historiens interesse og passende, at Salieri forsøger at fremhæve sig selv, sine meninger, og samtidigt drukne beviserne med sin stemme.
Lukas Toya er fremragende som Amadeus, og sammen med Ellaha Lack er de et godt par, til at fremhæve ungdommens begejstring mod det etablerede kedsommelige hof og adelen.
Når vi nu nævner hoffet, må jeg også fremhæve Ole Lemmeke i rollen som kejser Joseph II. Aftens nødvendige og perfekt timede komiske indslag, som gav os en veltiltrængt grund til at trække på smilebåndet.
Foto: Camilla Winther
Symbolikken
Scenografiens midtpunkt er et bjerg af nodeark, der rejser sig fra gulvet, og tårner mod himlen. Alt efter hvordan drejescenen er placeret, viser det os, hvordan musikken er på vej mod himlen, i den tro, at det er en gave fra gud, der er på vej hjem. Men i en anden vinkel er det en bølge, der hele tiden truer med at skylle ind over os, og drukne os i den paranoide tankegang og jalousi. 600 værker, der ikke er til at stoppe. Lige meget, hvor meget og hvordan Antonio Salieri prøver.
Du kan ikke gå forkert
Hvis du sidder med tanker om at gå i teatret, men tvivler på hvor, så kan jeg helt oprigtigt og ærligt sige, at pengene er godt givet ud i selskab med denne opførelse af Amadeus.
Her er alt hvad hjertet kan begære af kunst, kultur og musik, der stiger til himmels.
Amadeus spiller fra 19. januar til 17. februar 2023. På Det Kongelige Teater. Gamle Scene.
Varighed 2 timer og 50 minutter. inkl. pause.
Medvirkende: Henrik Koefoed, Lukas Toya, Ellaha Lack, Ole Lemmeke, Bjarne Antonsen, Viktor Pascoe Medom, Martin Bo Lindsten, Michael Moritzen. Dramatiker: Peter Shaffer. Iscenesættelse: Kasper Holten. Genopsætningsinstruktør: Anna Schulin-Zeuthen. Scenografi og kostumer: Maja Ravn. Musikalsk ledelse: Mikkel Futtrup. Lysdesign: Bruno Poet. Lyddesign: Rasmus Balch. Lyddesign: Jakob Bo Nystrup. Koreografi: Signe Fabricius. Koreograf ved genopsætning: Olivia Sol Anselmo. Oversættelse: Kasper Holten.
