Det psykologiske drama København findes ikke er blevet udtaget til Göteborg Film Festival, hvor filmen konkurrerer i kategorien Nordic Competition om hovedprisen Dragon Award. Filmen er instrueret af Martin Skovbjerg og skrevet af Eskil Vogt, og fortæller historien om Ida, der forsvinder under mystiske omstændigheder. Hendes kæreste, Sander, bliver efterfølgende afhørt af Idas far og bror, og selvom Sander er samarbejdsvillig, afslører han ikke hele sandheden.
Göteborg Film Festival er den anden i rækken af filmfestivaler, som det psykologiske drama er udtaget til. For knap en måned siden kunne Snowglobe og Scanbox Entertainment offentliggøre, at Københanv findes ikke får verdenspremiere på den prestigefyldte filmfestival International Film Festival Rotterdam.
København findes ikke distribueres af Scanbox Entertainment og kan ses i de danske biografer fra den 9. februar 2023.