Den ultimative Disney animationsfilm

Jeg tror, at jeg har skrevet det mange gange før, men det er noget, som fortjener at blive nævnt igen. Det er ikke til at komme udenom, at Disney i dag er så stor en magtfaktor og spiller i filmindustrien, at de ikke bare er genredefinerende, men også til trods for, at alle gerne vil ligne dem, stadig har deres helt egen stil og tone, så man aldrig er i tvivl om, at man sidder og ser en film fra Mickey Mouse-fabrikken.

Det seneste produkt fra den fabrik er animationsfilmen En forunderlig verden, hvor vi følger den eventyrlystne Clade familie, der drager ud på deres største mission nogensinde – for at redde deres hjemland. Og er du decideret Disney-fan, er det her den ultimative Disney-film.

Den genkendelige hygge
Du får en historie, der er enkel, men med et rørende fundament, en farverig kulisse, hvor dramaet kan udspille sig, et karaktergalleri, der er lige så blødt og ufarligt som deres 3D-modeller, intet mindre end to nuttede dyr, og selvfølgelig bliver det leveret i en indpakning, der om noget udstråler, at budgettet tilsyneladende er endeløst.

Alle disse elementer er helt sikkert tryghedsskabende for nogen, men for midt vedkommende, ender det også med at blive en tand for uambitiøst. Hvis man ser bort fra, at filmen for engangsskyld ikke er baseret på et tidligere forelæg, er det så meget et produkt, at det er svært at blive virkelig engageret af noget.

En ufarlig konflikt
Tingene udspiller sig i et højtblæsende tempo, hvor vi hele tiden springer fra den ene konflikt til den anden. Derfor mener jeg heller ikke, det er for meget og forlange, at der også er en historie, der følger med. Desværre, er det som om, at i sin iver efter ikke at ville støde nogen og være inkluderende, hvilket ovenikøbet bliver forklaret af den yngste i Clade-familien, gennem sin drøm om, at ingen er skurke, og vi skal alle lære at leve i harmoni med hinanden, er der ikke plads til andet, end et plot om, at de tre generationer af Clade-familien, ikke forstår hinanden.

Derfor ender det også med at være en smule repetitivt, når man ser den samme scene gentaget, først med far og søn, og derfor med far og farfar. Det er selvfølgelig fint, at man gerne vil være inkluderende og rummelig, men hvis det betyder, at konflikten aldrig kan være mere voldsom end, at man skal lære at lytte til hinanden, sætter det virkelig grænser for, hvor overraskende filmen kan være.

Men denne kendelighed, er som sagt det, der har været med til at gøre Disney til frontløber indenfor en industri, der er i konstant forandring. Så hvis du elsker de moderne familiefilm fra Disney, hvor man kan vide sig sikker på, at intet rigtig farligt sker, kan du trygt gå ind og se En forunderlig verden. Jeg havde dog bare håbet på, at der også var plads til lidt mere end det.