En gedigen oprindelseshistorie

Det var med stor frygt, at jeg gik ind for at se Black Adam. Fordi det store spørgsmål har fra starten været, om Dwayne Johnson og resten af holdet bag filmen om Shazams ærkefjende nummer et, Black Adam, faktisk turde lade ham forblive en skurk. Det har været en trend i de senere år, hvor særligt Sony har forsøgt at tage superskurke fra tegneserier, i form af fx Morbius og Venom, som begge er karakterer, der er mørke og morderiske, men når de så skal oversættes til film, forsvinder al tvetydighed, og så er de i sidste ende alligevel meget heroiske. Det er heldigvis ikke helt tilfældet her.

Dwayne Johnson er Black Adam
Fordi Black Adam forbliver en skurk i den klassiske forstand, hvor hans første løsning på et hvert problem er at myrde folk, i stedet for at tilfangetage dem eller blot at skåne dem helt. Der bliver selvfølgelig tilført nogle nuancer, så han ikke bare er rendyrket ondskab, men de forsøger ikke at hvidvaske hans tidligere handlinger, og fremstille dem som andet end forkerte.

Det er også en meget mere tilbageholdende Dwayne ”The Rock” Johnson i hovedrollen. Man får virkelig indtrykket af, at han spiller en karakter, der er næsten 5000 år gammel, og som efter at være været vækket til live igen, ikke helt passer ind i den moderne verden. Og den mest positive overraskelse er, at Johnson og resten af filmholdet ikke forsøge at lave om karakteren, så han er mere i tråd med de andre lette og indbydende roller, som ellers har være kendetegnet for det charmerende muskelbundt. Hans karakter fyrer ikke konstant en masse dumme vittigheder af eller punkterer stemningen, men hovedkarakteren få lov til at forblive seriøs, i tråd med hans tragiske forhistorie.

Så på det helt grundlæggende niveau, som en introduktion til karakteren, hænger Black Adam sammen. Filmen forbliver tro mod forlægget, selvom det modsatte ofte har været tilfældet.

En klar struktur
Der hvor filmen dog flagrer lidt er i resten af produktionen. For et er, at Dwayne Johnson tager rollen seriøst, og forhåbentlig kan blive en meget underholdende antihelt i fremtidige DC-superheltefilm, men noget andet er selve historien, resten af ensemblet, og hvordan det hele bliver præsenteret.

Vi får serveret en lidt broget samling af superhelte i filmen her. Med karakterer som Hawkman, Atom Smasher, Cyclone, er det kun Pierce Brosnan i rollen som den mystiske Doctor Fate, med en magisk hjelm fra en anden planet, der efterlader et lidt mindeværdigt aftryk.

Selve historien er så enkel, og med så klassisk en superheltefortællestruktur, som man overhovedet kan forestille sig. Det er helt ned til, at Black Adam skal kæmpe mod en person med præcis de samme evner.

For meget musikvideo
For at pifte det meget forglemmelige manuskriptet lidt op, bliver alle actionsekvenserne præsenteret som var de musikvideoer. Hvis man bryder sig om det, er det selvfølgelig meget fint, men det er særligt i første halvdel så graverende, at slåskampene er klippet efter popnumre. Det er øjensynligt i et forsøg på at løfte stemningen en lille smule, da historien er meget dyster og cirkulerer om slaveri og undertrykkelse, inden vi kommer lidt ind under huden på Black Adam.  Heldigvis bliver der skåret ned på det popsmarte klippearbejde, efterhånden som handlingen skrider frem.

Black Adam er som helhed en fin, lille superheltefilm. Den kommer nok ikke til skabe nye trends indenfor superheltegenren, eller ændre strømningerne i filmindustrien som helhed, men som en introduktion til skurken, eller antihelten om man vil, Black Adam, fungerer den. Det er tydeligt at se, at Dwayne Johnson har taget rollen meget seriøst, og faktisk har forsøgt at gøre noget andet, end at køre den ind på charmen, hvilket løfter filmen op af middelmådigheden, og det skal han roses for.

Så vil du gerne se en storstilet superheltefilm med bombastisk action, og finde ud af, hvem Black Adam er, kan du trygt gå ind og se filmen her, men det er samtidig også en film, der nok primært er tiltalende for dem, der allerede elsker superhelte. Og så skal du huske at blive hængende til efter de indledende rulletekster, fordi så får du en overraskelse med, som helt klart er værd at vente på.