Hvad skete der, da den tyske atomfysiker Werner Heisenberg opsøgte Niels Bohr i København i 1941?
To fysikere, hvis kreativitet og effektivitet blomstrer og slår gnister i hinandens selskab.
To venner, der lige så godt kunne have været far og søn.
To fjender, på hver sin side af en verdenskrig, og ét møde, der stadig spøger.
Hvad blev der sagt? Hvem sagde det og hvorfor?
De spørgsmål søgte den britiske dramatiker Michael Frayn svar på med sit kammerspil Copenhagen, der første gang blev opført i London i 1998. Nu spiller København i København på Det Kongelige Teater.
Foto: Emilia Therese
Opskriften til verdens undergang
Med tavle og kridt som våben er kapløbet om hvem, der kommer med kogebogen, der kan bruges til at bygge en bombe, frygtindgydende nok til at vinde verden, i gang. Eller, det er faktisk overstået. De er døde.
Nu mødes de i det hinsides, og også her er der tvivl om, hvem, der sagde hvad til hvem og hvorfor. Ting, ord, og steder huskes forskelligt. Det gør det for os alle også de klogeste hjerner i verden.
Var det oktober eller september? Var bladene faldet af træerne? Var det i Fælledparken de gik tur, eller kom de aldrig ud af ægteparrets hjem i Carlsbergs æresbolig?
Tanken om en forestilling på lidt over to timer, med tre skuespillere, der kredser om et enkelt møde mellem to tidligere venner, for 81 år siden, blandet sammen med en masse forklaring om teoretisk fysik, lyder som en lang og forvirrende aften. Det er det ikke.
Jeg havde aldrig selv troet det, men på et tidspunkt holdt jeg vejret i spænding og rædsel over en matematisk formel, der lige var blevet forklaret.
Foto: Emilia Therese
Samvittighed er én ting, menneskets besættelse noget andet
Hvem af de to fysikere, der i denne forestilling, kommer med hvilke argumenter og påstande, kunne jeg sagtens være tilbøjelig til at skrive mere om her, men på den anden side, synes jeg, det afslører for meget. Det skal opleves og synkes i eget tempo. For det er en stor mundfuld.
Men noget, der blev tydeligt for mig, ud over behovet for at retfærdiggøre handlinger, er menneskets generelle besættelse af at opnå svar. Lige meget hvilke utænkelige konsekvenser der venter, så har mennesket en indbygget tørst efter svar på det, der altid er lige uden for rækkevidde.
Det har givet os mange gaver. Men det har også åbnet døre ind til mange værelser, mennesket måske aldrig skulle have fundet.
Så store tanker sad jeg efterfølgende tilbage med. Det, tænker jeg også, er en af teatrets fornemmeste opgaver. En opgave løst til perfektion af Jens Jørn Spottag, Mikkel Arndt, og Karen-Lise Mynster.
Foto: Emilia Therese
Simpelt, men komplekst
De tre skuespillere får tekst og ord til at flyde ubesværet, så alle os, der ikke er fysikere, også føler vi kan være med, og forstå den komplekse forklaring af formler og teoretisk fysik, som er nødvendig for at give totalbilledet af disse mennesker og deres liv.
Steffen Aarfings scenografi er inspireret af Niels Bohr Instituttet og bruges som en kæmpe tavle. Der bliver brugt en smule minimalistisk musik til at underbygge stemningen, og der bliver leget med lyset, som en del af fysikforklaringerne, men det er skuespilpræstationerne og Anja Behrens iscenesættelse, der fastholder publikum til velfortjente klapsalver ved tæppefald.
Det er imponerende, hvordan lyden rejser så flot i den ellers så store sal. Men der er enkelte gange, hvor spillet foregår med ryggen til publikum. Her bliver det alligevel svært for mange af sæderne at følge med. Man kunne med fordel have valgt at bruge mikrofoner, men det er en detalje.
Foto: Emilia Therese
100-året for Nobelprisen i fysik til Niels Bohr
I 2022 er det 100 år siden, Niels Bohr modtog Nobelprisen i fysik for undersøgelsen af atomernes struktur, og den stråling, der udgår fra dem. Niels Bohr Instituttet er initiativtager til 2022 som national videnskabsår, i forbindelse med FN’s udnævnelse af året til International Year of Basic Sciences for Development.
Opsætningen af København er nok besluttet for lang tid siden, men i den ubehagelige tid vi lever i, hvor retorikken igen desværre indeholder atomtrusler, virker tidspunktet som helt rigtigt, og valget skræmmende relevant.
Hvad der skete til mødet, er der vedvarende debat om blandt både fysikere og videnskabshistorikere. Det laver forestillingen ikke om på. I Skuespilhusets foyer, kan du finde en miniudstilling af et brev, Niels Bohr skrev mange år efter, men aldrig sendte til Werner Heisenberg. Måske finder du selv svaret der?
København kan ses i Skuespilhuset, Store Scene, fra 13. oktober til 24. november 2022.
Forventet varighed: 2 timer og 30 minutter inkl. en pause.
København tager i efteråret på en stor danmarksturné. Se spilletider og spillesteder på kglteater.dk
MEDVIRKENDE: Jens Jørn Spottag, Mikkel Arndt, Karen-Lise Mynster
Iscenesættelse: Anja Behrens, Scenografi og kostumedesign: Steffen Aarfing,
Lysdesign: Súni Joensen, Lyddesign: Janus Jensen, Oversættelse: Troels II Munk
