Ungdomslivets store følelser

I ungdomsdramaet Smuk blive publikum taget med tilbage til gymnasiet, hvor veninderne Selma og Nadja skal til at starte på Rosenholm Gymnasium. De har begge en klar plan for, hvordan de gerne vil have, at gymnasietiden skal forløbe, men det er ikke altid lige let at følge den, når man smider den store kærlighed, puttemiddage og de sociale spilleregler med i ligningen.

Som at rejse tilbage i tiden
Der er en del ting, som ikke helt fungerer ved Smuk. Dialogen er lidt for teateragtig, hvor skuespillerne pænt venter på, at deres medspiller har færdiggjort sætningen, før de byder ind med deres egen replik, ligesom strukturen også er meget klassisk og enkel, med en ekspositionstung første akt og en slutning, som man næsten kan gætte sig til fra første minut. Man kan også godt mærke, at forfatteren ikke selv er helt ung længere, hvor eksempelvis portrætteringen af puttefesterne forbliver på et meget overfladisk og distanceret niveau.

Alligevel, kunne jeg ikke lade være med at leve mig fuldstændig ind i filmen. Følelserne, som bliver portrætteret her, tager en med tilbage til gymnasietiden, hvor alt var liv og død. Det er følelser, som jeg selv fuldstændig har undertrykt sidenhen, og det er virkelig ubehageligt at blive konfronteret med dem og få dem skubbet op til overfladen efter alle disse år, og så alligevel ikke.

Fordi det er styrken ved en ungdomsfilm, at den kan portrættere de unges følelsesliv og problematikker troværdigt, og så betyder det mindre, at visse elementer er blevet forenklet for at passe ind i filmformatet. Filmskaberne skal virkelig have anerkendelse og ros for at fremmane sådanne følelser hos publikum, for det er lettere sagt end gjort.

Båret af et stærkt cast
Jeg vil også gerne rose skuespillerne, der ikke bare fremstår unge, men også gør deres bedste for at sælge replikkerne, som ikke altid er som en gave fra himlen. Selvom det efterhånden er lang tid siden, at jeg selv gik i gymnasiet, og problemstillingerne derfor kan fremstå lidt banale, så er man aldrig i tvivl om, at for disse unge mennesker, så er deres forhold til hinanden og den sociale accept det vigtigste i verden – og det skyldes i høj grad de unge skuespilleres emotive præstationer.

Smuk tager dig med tilbage til gymnasiet, og hiver fat i de følelser som du måske enten længtes efter, eller som jeg, har fortrængt i årenes løb. Når det kommer til den følelsesmæssige kerne, så er der helt klart meget at mærke og blive grebet af, men selve filmen ville haft godt af en lidt mere uforudsigelig fortællestruktur. Dramaet ender med at blive en kende forceret, ligesom puttefesterne ikke får så kærlig en behandling som man kunne have håbet på. Når alt kommer til alt, skader det dog ikke helhedsindtrykket, for selvom det ikke er en perfekt ungdomsfilm, så fanger den det vigtigste, følelsen af at være ung.