Et eminent portræt af kampen for kvinders rettigheder

Det er hårdt at sidde og se Holy Spider. Ikke nok med, at det er helt vildt ubehageligt at følge den psykisk ustabile seriemorder, edderkoppemorderen, som myrder prostituerede i Irans mest hellige by Mashhad, så er det også en sand historie. Hen over år 2000 og 2001 dræbte han 16 prostituerede, og mente eftersigende selv, at han var på en hellig mission. Filmen er dog ikke en glorificering af seriemorderen, fordi hovedkarakteren er den kvindelige journalist Rahimi, der rejser til byen for at efterforske drabene og forsøge at opklare morderens identitet, noget som politiet tilsyneladende ikke har nogen interesse i.

Frygten ved at være kvinde
Og er der noget filmen virkelig formår at sætte sit publikum ind i, så er det, hvordan det må være at være kvinde i et samfund som Iran, et diktatur, hvor kvinder i allerhøjeste grad er andenrangsborger. For vores heroiske journalist, der er rejst til byen for at afdække og opklare, hvem der er morderen, er det ikke bare edderkoppemorderen, som er en trussel, men tilsyneladende alle mænd. Ikke nok med, at hun tidligere er blevet seksuelt misbrugt, for at få lov til at udgive sine artikler, men man kan også mærke fra mændene omkring hende, at man ikke skal komme dem for meget på tværs, før de selv begynder at blive ubehagelige, og danne egne tanker om at udføre overgreb.

Alle mænd er en potentiel truslen i et samfund som dette, og det er også der, hvor filmen står allerskarpest. Fordi man bliver oprigtigt i tvivl, ikke bare om manden overhovedet vil blive fundet, men hvis det så sker, om han i så fald overhovedet vil blive dømt, når kvinder ikke bliver anset som nogen, der er værd at bruge tid på, og når det ovenikøbet er prostituerede, der står får skud, så gør han næsten sin religiøse pligt, ved at rydde op i den mest hellige by.

Stemningen er eminent tynget, og det er svært ikke at blive opslugt af det alt andet end flatterende portræt, som der bliver tegnet af Iran. Filmen har dog langt mere at byde på end kritik, for det er også en intens thriller, der bliver båret af skuespillerne. Jeg skal ikke sige, hvordan det kan være, at der kommer den ene fantastiske film efter den anden, der er optaget i et land, hvor der er vildt strenge censurregler, men, at der også altid er nye fabelagtige skuespillere i hovedrollerne.

Stof til eftertanke
Zar Amir-Ebrahimi i rollen som Rahimi er definitionen på autenticitet, og er ikke bare en god guide til at rejse ind i denne verden, men også bare en fantastisk skuespiller. Alt er troværdigt ved hendes præstation. Lige så skarp og iagttagende hun er i rollen som Rahimi, lige så psykisk ustabil og urovækkende er Mehdi Bajestani som seriemorderen Saeed. Man får indtrykket af, at han mest af alt dræber, fordi han ikke kan lade være, og ikke fordi han er styret af en hellig mission – og jeg ved ikke, hvad der er værst.

Holy Spider er en af de bedste iranske film i mange år, og så er det overraskende nok en dansk produktion. Instruktør Ali Abbasi fortæller en virkelig højaktuel historie om det iranske præstestyre, om det fornedrende kvindesyn, og udover det, er det også en spændende thriller om en af virkelighedens seriemordere, som på mange måder er et produkt af dette samfund. Det er en film, der ikke er svær at anbefale, for efter den stærke følelsesmæssige oplevelse, er der stadig masser at forholde sig til og reflektere over.