Huset vinder altid
Her mener jeg ikke Betty Nansen på Frederiksberg Allé, for det er sikkert og vist, men Roulettenburg, som er forestillingens omdrejningspunkt.
Her mødes den slags rige mennesker, der ikke taler om, hvad noget koster, men når nu de andre skal have en absurd blanding i et glas, ja så skal man da have det samme, lige meget hvad der er i, og hvor meget det koster. Man skulle jo nødigt give et indtryk af, at man ikke har råd, er uvidende, at man ikke følger med, eller værst af alt, at man er et kedeligt indholdsløst menneske.
Foto: Camilla Winther
Har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå
Alle på Roulettenburg er brikker i spillet om status og værd, men det gør også, at der i meget lang tid, ikke er en karakter på scenen, som publikum kan heppe på.
Vi kan måske spejle os i fundamentet af følelserne, de mange på scenen gennemlever, men så stopper sammenligningen nok også der – men det er også meningen.
Det er forhåbentligt de færreste, der diskuterer om købet af eksotiske dyr til urimelige summer, er en normal måde at vise verden, at man er døende på.
Netop her kommer publikumsrepræsentanten ind i billedet i form af Anders Budde. Et almindeligt menneske af tiden med normale værdier. Eller?
For er der noget vi alle efterhånden ved, så er det, at penge gør noget ved mennesker. Især hvis du ikke har tjent dem i din ansigtssved.
Foto: Camilla Winther
Halløj på spillehotellet
Line Knutzon og Elisa Kragerup har efter eget udsagn dramatiseret ualmindeligt frit efter Fjodor M. Dostojevskijs roman fra 1866 om hasardspil. Oprindeligt en historie om den unge huslærer Aleksej Ivanovitj, der er med en falleret russisk general og hans familie på kurstedet Roulettenburg ved Rhinen. Men da han først har prøvet rouletten, er der ingen vej tilbage.
Det er ikke fordi opsætningen umiddelbart er så langt fra den beskrivelse, og efter en lidt for lang opstart og præsentation af stedet, personerne, og dele af plottet, bliver der tiltrængt drejet på gashåndtaget, når Tammi Øst bliver rullet i stilling som kanonen, der skal og kan starte festen for alvor.
Det er uden tvivl her Line Knutzon manifesterer sig og høres tydeligst.
Der er godt kød på alle karakterer, men gennem Tammie Øst som den excentriske ældre dame, der falder i ludomaniens klør, Simon Bennebjerg som tidløs lykkejæger, og for en kort bemærkning, Adam Schmidt som manifestation på det cirkus, man kan hypnotisere mennesker med, når de ikke har en virkeligheden at vågne op til, fik jeg den Line Knutzon forestilling, jeg havde håbet på.
Forestillingens højdepunkt står Simon Bennebjerg for, da vi i hæsblæsende tempo får årets, indtil nu, bedste historie inde i historien om en tur gennem Paris, og en rejse gennem mentaliteten på samtlige mennesker, der lever i jagten på alt andet end fordybelse.
Foto: Camilla Winther
Hvis du er så heldig at få billet til søndag den 23. oktober, så kommer du til at opleve Tammi Østs jubilæumsforestilling. I 2022 har Tammi Øst nemlig 40-års jubilæum som skuespiller. Den erfaring fornægter sig ikke, når hun i rollen som rig tante gambler formuen op for næsen af grådige arvinger.
Det eneste jeg savnede, var måske en uforudsigelig plotdrejning. Svært, når der arbejdes ud fra en Dostojevskij roman, der er mere end 150 år gammel, men når nu der reklameres med, at det netop er en ualmindelig fri fortolkning, kunne man godt have udnyttet det mere. Der kom ikke nogen overraskelser i fremdriften af fortællingen, og det var der ellers god plads til.
Spilleren bliver opført på Betty Nansen Teatret fra 06. oktober til 30. oktober 2022.
Tirsdag – fredag kl. 20. lørdag kl. 16. søndag kl. 15.
MEDVIRKENDE Tammi Øst, Anders Budde, Simon Bennebjerg, Niels Ellegaard, Stine Schrøder Jensen, Zaki Nobel Mehabil, Kitt Maiken Mortensen, Maria Winther Nørgaard og Adam Schmidt
DRAMATISERET AF Line Knutzon og Elisa Kragerup (ualmindeligt frit efter Dostojevskij)
INSTRUKTION Elisa Kragerup
SCENOGRAFI Palle Steen Christensen
LYSDESIGN Christian Alkjær
LYDDESIGN Troels Møller
OVERSÆTTER AF DEN TYSKE SCENEVERSION Madame Nielsen
Forestillingen er skabt som en del af en samlet proces kaldet BETTY UDVIKLER i samarbejde med Bikubenfonden. Her udvikles forestillinger på tværs af kunstarterne over længere stræk med workshopforløb og kollektive tanker.
