Mere af det samme

Hvis du var bange for, at Rasmus Heide, fuldstændig havde glemt, hvordan man fortæller en sammenhængende historie, så kan du godt ånde lettet op. Alle for fire er bedre end Centervagt, men det er der trods alt rigtig meget, som er.

Nok engang følger vi de to knap så begavede, lyssky brødre, Ralf og Timo, i denne omgang spillet af Mick Øgendahl og den nytilkomne Anders W. Berthelsen. Det går godt, så godt som det kan for dem, men da Timos kæreste begynder at virke uinteresseret, sætter det skub i et nyt kup, der involverer deres barndomsven Martin og et hav af skrabelodder.

Kuppet er skubbet i baggrunden
Indsatsen og gevinsten har sjældent været lavere, og man kan virkelig mærke, at ønsket om at skabe en folkelig efterfølger til Olsen Banden-filmene, efterhånden er blevet mindre tungtvejende. I stedet handler det mere om at skabe kærlighedsrelationer, der bl.a. giver plads til Stephania Potalivo, som det kvindelige modstykke til Ralf.

Desværre er der ikke så meget andet end klichéer. Historien er endnu mere banal end setuppet, og moralen er noget af det mest trivielle, folkeskoleteater jeg længe har set. Med et budskab om, at man bare skal være ærlig overfor kvinden i ens liv, så skal tingene nok gå, bliver det næsten ikke mere blidt og familievenligt. Der er også et hav af kontinuitetsfejl og eftersynkronisering af replikker, som er så graverende, at det bliver en lille smule distraherende, når man er så glad for film på et teknisk niveau.

Det er efterhånden meget udmattende, og jeg finder bestemt ingen nydelse i at skrive det, men Alle for fire har virkelig ikke meget at komme med. Jeg går hele tiden og håber inderligt på, at jeg en dag, virkelig kommer til at forstå, hvorfor de her film er så attraktive for et stort biografpublikum, men udover børn og meget barnlige sjæle, kan jeg ikke se, hvem filmen er henvendt til. Ret skal være ret, selvom jeg ikke havde forventet det, så grinte jeg trods alt et par gange undervejs, og de små positive øjeblikke opstår, fordi det hele er så lemfældigt og nonchalant, men jeg ville stadig ønske, at der var kælet lidt mere for detaljerne.