Så er Grand Teatrets italienske filmkavalkade tilbage med deres mini festival, Cinema Made in Italy, der giver de danske biografgængere mulighed for at se et udpluk af de bedste film fra det seneste italienske filmår på det helt store lærred mellem den 12. og 19. juni.
Årets program strækker sig vidt og bredt fra den eventyrlige Freaks Out, der var et kæmpe hit på sidste års Filmfestival i Venedig, eller Matteo Garrones fantastiske Gomorra, der bliver vist i en såkaldt ’Director’s Cut’ for første gang.
Du kan finde links til de enkelte film nedenfor:
Freaks Out af Gabriele Mainettis vises 12/6 kl. 18:30.
Leonora Addio af Paolo Taviani vises 13/6 kl. 19.00.
Chiaras valg (A Chiara) af Jonas Carpignano vises 13/6 kl. 21.00
Three Floors (Tre piani) af Nanni Moretti vises 14/6 kl. 19.00.
Dark Glasses (Occhiali Neri) af Dario Argento vises 14/6 kl. 21.15.
The Code of Silence (Una femmina) af Francesco Costabile vises 15/6 kl. 19.00.
En boghandel i Paris (Il materiale emotivo) af Sergio Castellitto vises 15/6 kl. 21.15.
Gomorra – Directors Cut af Matteo Garrone vises 19/6 kl. 19.00.
CINEMA MADE IN ITALY, der er en (næsten) årlig biografoplevelse, arrangeres igen i år i samarbejde med Cinecittá og Det Italienske Kulturinstitut. Billetterne er allerede sat til salg og kan reserveres via grandteatret.dk eller ved direkte henvendelse i Grand Teatret.