En læringsrig film

Operation Mincemeat er endnu en film i rækken, der fortæller tidligere ukendte historier, om de allieredes kamp mod nazisterne. Denne gang handler det om den hemmelige Operation Mincemeat, hvor de allierede forsøgte at lede de tyske tropper væk fra Sicilien og mod Grækenland, så de allierede kunne indtage Italiens kyst i stedet. Planen er at lade et lig, forklædt som soldat, drive ind mod den spanske kyst, og på liget skal der være dokumenter, der beskriver en falsk plan om at flytte de allieredes tropper til Grækenland.

Britisk og historietro
Stemningen er meget svær at beskrive som værende andet end ”britisk”, fordi selvom deres mission ganske vist kan være udslagsgivende for anden verdenskrig, er der stadig et stort fokus på at opretholde orden og overholde etiketterne. Instruktør John Madden og resten af holdet, har dog også gerne ville være så historietro som muligt, men for, at det ikke skulle udmunde sig i en film, der er fuldstændig blottet for drama, har man valgt at skrue en lillebitte smule op for intrigerne i planlægningen.

Så mellem de mange bureaukratiske tilbageslag og udfordringer med at få lanceret missionen, bliver der brugt lidt tid på et romantisk drama. Dette sideplot er ikke vildt sindsoprivende, og fremstår mest af alt som en måde at få skrevet en kvinde ind i en historie, der er ekstremt mandsdomineret – som følge af, at man gerne vil være historisk korrekt.

Colin Firth giver begivenhederne lidt pondus, men han spiller en meget målorienteret mand, så det er ikke ligefrem, fordi han har så mange følelsesmæssige tangenter at spille på. Matthew MacFadyen får lidt mere af en karakterudvikling at arbejde med, men igen virker den her ærbødighed overfor virkelighedens helte så stor, at han heller ikke rigtig har nogen kant eller større personlighed.

Operation Mincemeat er en ganske fin film, men intet mere. I et samfundsmæssigt perspektiv er det altid vigtigt at værne om historien, særligt noget så voldsomt som anden verdenskrig, så vi kan tage ved lære af den, og forhåbentlig ikke begå de samme fejl igen.

Som et cinematisk værk og som en del af de mange fortællinger om kampen mellem de allierede og nazisterne, bidrager den dog ikke med særligt mange nye vinkler på emnet. Det kan godt være, at vi aldrig har fået denne specifikke historie fortalt, men vi har alligevel set variationer af den, mange gange før, og med en langt større slagkraft end her. Filmen er værd at se ud fra et læringsperspektiv, men den kommer nok ikke til at blive genset som så mange andre store krigsfilm gennem tiderne.