Et interessant spørgsmål, som aldrig bliver vedkommende

På et helt grundlæggende, konceptuelt niveau, er filmen meget interessant. For er det overhovedet muligt at genopfinde sig selv, selv hvis man går i en andens fodspor, bogstaveligt talt?

Det er grundspørgsmålet, som Miss Osaka hiver fat i, og uden at afsløre, hvad svaret er, er det ikke ligefrem revolutionerende. Filmen starter ellers rigtig godt, med, at vi følger kæresteparret Lucas og Ines på en ferie i Norge, hvor de møder den livsglade og charmerende Maria fra Osaka, Japan. Kæresterne lader ikke til at være særlig kærlige, men Maria og Ines udvikler hurtig en god kemi og danner et tæt forhold, som løfter Ines, der lider af enorme selvværdsproblemer. Herefter tager tingene en uventet drejning, og så må Ines prøve at genopfinde sig selv i Japan.

Hvem er jeg?
Det er det helt store identitetsspørgsmål, som filmen hiver fat i, og man må sige, at med nutidens fokus på identitet, er det meget relevant. Desværre er selve fortællingen ikke særlig fængslende eller indsigtsfuld. Historien virker mere skemalagt end naturlig, og selvom Japan ser nærmest futuristisk ud sammenlignet med det kolde Norden, er det begrænset, hvad sådan en kulisse kan gøre for helhedsoplevelsen. Victoria Carmen Sonne går som altid 100% all-in i sin rolle, så man i hvert fald ikke kan klandre hende for at være udtryksløs. Desværre fremstår hun sjældent særligt troværdig. Hendes præstation ligner mest af alt en ekstrovert person, som forsøger at spille en introvert rolle, men uden helt at forstå, hvad det vil sige, udover, at man ikke siger så meget.

Miss Osaka stiller en masse store spørgsmål, men evner aldrig rigtig at komme med nogle svar, den forsøger faktisk slet ikke. Det er en flot film, med et generelt velspillende ensemble og en historie, som er til at forstå, men desværre går den i den samme fælde som så mange andre film i dag, hvor den er så bange for at sige noget definitivt, at der i stedet bliver stillet en masse spørgsmål, men uden modet til at ture give nogle svar. Det kan være filmen vækker noget hos dig, men for mit vedkommende efterlod den mig med en uinspirerende eftersmag.