Finanskrisens ofre bliver på grufuld vis beskrevet.

Det starter med et selvmord. En mand har skudt sig selv i hovedet på et badeværelse. Mandens kone og to børn står på gaden. Deres hus er gået på tvangsauktion, og de skal forlade deres hjem. Ligesom så mange andre familier skulle i Florida, og i resten af USA, under finanskrisen. Helt almindelige middelklassefamilier, der engang havde helt almindelige jobs.

I 99 Homes følger vi Dennis Nash (Andrew Garfield), en hårdtarbejdende konstruktionsarbejder, der bor sammen med sin mor (Laura Dern) og sønnen Connor. De bliver ligeledes smidt på gaden, og er tvunget til at bo på et usselt motel, hvor de deler skæbne med mange familier, der er i samme situation som dem. Ejendomsspekulanten Rick Carver (Michael Shannon) er manden, der sætter familien Nash på gaden. Carver tjener penge på folks lidelser ved at videresælge deres bolig, og lever tilmed en lukrativ tilværelse gennem ordningen ”Cash for Keys”, hvor de desperate boligejere får udleveret hurtige kontanter for at forlade deres hjem, der er belånt til skyerne.

Efter Dennis er blevet smidt på gaden af Carver, er han både vred og desperat. Han kan ikke få arbejde, han kan ikke være der for sin familie. Derfor indgår han en aftale med Carver, hans fjende, og tjener penge på selv at smide folk ud af deres huse i håbet om en dag at få sit barndomshjem tilbage. Langsomt bliver han mere og mere involveret i Carvers nådesløshed. Carver udnytter og bedrager systemet, og snart får Dennis ligeledes smag for det.

Hjerteskærende drama
Finanskrisen ramte det meste af verden, og da også lille Danmark. Alligevel kan det mareridt, der ramte mange amerikanske familier være svær at begribe for en dansker som mig. En dansker der er vokset op i et velfærdssamfund, hvor der trods alt er et sikkerhedsnet, der kan redde dig fra den totale og altomfattende katastrofe. Filmen ramte mig som en mental mavepuster, jeg ikke havde forudset. Filmen formår at indkapsle elendigheden, desperationen og tragedierne troværdigt, og man sidder med hjertet oppe i halsen det meste af filmen. Filmen har en hektisk håndholdt kameraføring, der afføder en næsten panisk følelse af afmagt. Man får helt lyst til at kigge væk.

99 Homes tager det moralske dilemma op, der opstår, når man laver en aftale med fjenden, for at redde sin egen familie. Hvor langt vil man gå for at få mad på bordet, når man har mistet alt? Filmen trækker linjerne knivskarpt op, når der balanceres mellem dilemmaet om overlevelse og retfærdighed. Den skildrer hvordan man kan blive grådig og ligeglad med et system, der alligevel aldrig har givet én noget. Filmen bygger ligeledes på Dennis’ skamfølelse. Skammen over at blive smidt på gaden og efterlade familien med ingenting, og skammen over at skulle arbejde for manden, der tog det hele fra dig. Situationen er så tilspidset og klaustrofobisk, at han synes at tabe lige meget hvad. Solidaritetskonflikten er til at tage og føle på, og Andrew Garfield gør det glimrende som den rådvilde, desperate, sårbare, men også naive Dennis.

Finanskrisen ramt på sømmet
Michael Shannon er eminent som den kyniske, men yderst charmerede Rick Carver, hvis blåglødende e-cigaret følger ham overalt. Carver er en helt igennem sociopatisk karakter, der finder glæde ved at tjene penge på folks lidelser. Alligevel er han som superskurk interessant, da han udfolder sig med en næsten beundringsværdig karakter. Det er ikke ham, der er inkarnationen af kapitalismen – samfundet er. Han er selv vred på systemet, men får det absolut bedste ud af de vilkår, der er. Han vil blot ikke være én af dem, der ikke kommer med på arken, når alt falder fra hinanden. Der er ikke plads til alle, kun vinderne. Og han er en vinder. Han er den ene procent. Igennem Carver formulerer Bahrani finanskrisen på sømmet.

Det er uden tvivl en film, der et besøg i biografen værd. Filmen har en helt igennem ubehagelig stemning, og er nærmest en visuel grim oplevelse. Det flade floridanske landskab, de mange gader med ubeboede huse og desperate familier, så langt øjet rækker, afføder en næsten dystopisk stemning. Det er en vedkommende og vigtig film, der rammer dybt ned i den amerikanske identitet. Den skildrer opløsningen af et samfund og opløsningen af familiehjemmet. Se den!