Nikolaj Coster-Waldau er fremragende i dette kammerspil, der dog lider under den ene lokalitet

I 3 ting har sprængstofeksperten Mikael (Nikolaj Coster-Waldau) indgået en aftale med politiet om at vidne til en kup, stikker sine kompagnoner og derefter flyttes over i et vidnebeskyttelsesprogram.

Det er en temmelig usædvanlig historie for et lille land som Danmark, men Mikael har også gjort noget så ekstraordinært som at slippe afsted med at stjæle 60 millioner kroner. Derfor er Mikael også fræk nok til at stille yderligere krav i bytte for sit vidneudsagn, der skal finde sted dagen efter.

De – tre ting – han beder om skaber rammen omkring dette kammerspil, der næsten udelukkende foregår på et hotelværelse.

Alt for snævert
3 ting er en film, der er svær at skrive særlig meget om, for der sker ganske enkelt ikke særlig meget i filmen. Det er ganske enkelt et lille kammerspil med en håndfuld mennesker, som forsøger at aflure hinanden, og ikke meget mere. Alt er virkelig skåret ind til benet, så det udelukkende handler om skuespillet, spændingerne mellem menneskerne, og så kan vi som tilskuere få lov til at gætte, hvad det overordnede budskab er. Filmen inden for denne genre kan være utrolig seværdige, hvis de tre elementer går op i en højere enhed, men det gør det bare ikke her. Skuespillet er ganske habilt og replikkerne er langt mere naturlige end i de fleste danske film, og der eksisterer også hele tiden en uvished omkring karakterernes motiver, men nogen dybde eller spænding udebliver desværre fuldstændig.

Med andre ord, så er det på ingen måde nogen dårlig film, den er faktisk temmelig kompetent eksekveret og overraskende professionel, men så er den altså heller ikke mere. Der er ikke nogen rigtig historie at finde her, og alt de virkelig spændende sker off-screen eller bliver fortalt gennem statiske diasshow, så det, der kunne have været en anderledes og intim biografoplevelse ender desværre som et forglemmeligt kammerspil.