Da vi når lige præcis midtvejs i filmen, har vi været igennem alt det, som man ellers ville forvente, at der ville ske i løbet af hele filmen. Derefter er det som om, at historien også blomstrer og bliver både virkelig engagerende og uforudsigelig. For hvordan får man fred i sjælen, efter at være blevet voldtaget?

Filmen kommer med flere forskellige bud, men det er ikke til at sige, hvilken et som er det rigtige, og det er modigt, når det er så seriøst et emne.

De to tyske skuespillere, Maximilian Brückner og Luise Heyer er helt igennem fantastiske. Man kan virkelig føle, hvordan de på hver deres måde kæmper med den rædselsfulde oplevelse de deler, og er man klar til at dele den smerte med dem, så kan man sagtens lægge en billet ind på filmen.